MemoClock-teamet


Medico Bazar på DTU 2018 - her viste jeg for første gang MemoClock frem for offentligheden.

Medico Bazar på DTU 2018 - her viste jeg for første gang MemoClock frem for offentligheden.

Dan Mogensen

Founder
dan@memoclock.dk
+45 2383 3553


Jeg fik idéen til MemoClock da min far fik konstateret Alzheimer's for fem år siden. Jeg besluttede kort derefter at flytte ind i hans nabolejlighed, så jeg kunne være tæt på ham igennem hans sygdomsforløb. Det har vist sig at være både sjovt og hyggeligt - og trygt for os begge to. Og det har været helt oplagt at bruge min far som forsøgskanin i forbindelse med udviklingen af MemoClock.

Min baggrund: Over tyve år i tv-branchen, de sidste mange år som tv-producent. Gennem mit tv-arbejde har jeg sideløbende fået stor erfaring med projektledelse af web- og spiludvikling. 

For tiden bruger jeg det meste af min tid med at udvikle MemoClock.

Skriv til mig her hvis du har feedback eller forslag.


På udflugt til Louisiana. Min far har altid været vild med kunst, og det er han stadig. Det er svært at finde et godt billede af min far - han enten spiser eller laver fis (eller begge dele) på alle billeder.

På udflugt til Louisiana. Min far har altid været vild med kunst, og det er han stadig. Det er svært at finde et godt billede af min far - han enten spiser eller laver fis (eller begge dele) på alle billeder.

Far

Forsøgskanin
 

Min far har været MemoClock-forsøgskanin i et par år. Han er mest glad for ur-funktionen, som han bruger til at orientere sig om hvad der kommer i fjernsynet, for han vil ikke gå glip af nogen af alle de auktionsprogrammer, han er så stor fan af.

Jeg kan dog mærke, at han også har stor nytte af MemoClock's påmindelser, for på trods af at han har op til flere papirkalendere i sit hjem, så får han ikke altid lige kigget på, hvad der står i dem. Men hvis jeg derimod sender ham en MemoClock-påmindelse om, at han skal på udflugt med mig og hans barnebarn - så står han klar på minuttet, når vi skal ud af døren :-)